Det er ikke altid, vi oplever så mange iskolde dage, som for tiden.
Og på en måde giver det mig ro, for det betyder, at jeg ikke skal noget.
Jeg er nemlig gået i vinterhi.
Dog knurrer min hjemmeside efter nye opslag.
Men tankerne, idéerne, hverdagsoplevelserne kommer ikke rigtigt til mig.
Og det er netop det, jeg må acceptere – og måske endda lære at nyde.
Misforstå mig ikke.
Det er ikke vintertræthed eller depression.
Det er mere en tilstand, som minder om de dyr, der går i hi eller dvale.
Jeg sparer på energien.
Holder sanserne åbne.
Bevæger mig langsomt.
Vinteren har fået sit eget tempo.
Dagene glider langsommere forbi,
og jeg mærker ikke den samme trang til at fylde dem ud.
Jeg skriver kun, når det virkelig er noget, der vil ud.
Som at sætte sig på en bænk i vinterlys.
