Da jeg i april skrev indlægget “Forberedt eller fornægtende”, havde jeg taget et første skridt: Jeg havde købt en lille radio med håndsving og solceller. Ikke fordi jeg troede, katastrofen stod for døren, men fordi en indre uro insisterede på, at det ikke var helt dumt at være en smule forberedt. Siden da var det ikke blevet til så meget mere.

Men så kom mandagen i Spanien. 15 timer uden strøm. Uden vand. Uden internet. Pludselig forstod jeg med hele kroppen, hvor meget man ikke kan, når de mest basale funktioner forsvinder. Kaffemaskinen står stille. Toilettet kan ikke skylles ud. Der er ingen adgang til information, ingen kontakt med omverdenen. Selv det at vaske hænder bliver en udfordring.

Det blev min øjenåbner.

Nu har jeg pakket en HVIS kasse. Den står på loftet – klar, men forhåbentlig unødvendig.

I den ligger:

• den lille radio med solceller og håndsving

• to små genopladelige lamper, der kan hænges op

• to pandelygter (for så har man hænderne fri)

• en kraftig powerbank

• et komplet kogesæt med gas, der kan bruges indendørs

• fem meter tov (man ved aldrig – måske skal der hentes vand fra  en havn eller en sø)

• frysetørret mad, som efter sigende smager udmærket

• konserves: torskerogn, makrel, ananas og ferskner

• tørre madvarer som knækbrød og pasta (ris kræver for meget kogetid)

• og vigtigst af alt: vand – og kontanter i små sedler!

     

Det hele er lagt sammen i håbet om, at det aldrig bliver aktuelt. Men skulle det ske, er jeg lidt bedre rustet. Og måske vil mine børn eller børnebørn en dag åbne kassen HVIS, smile og ryste på hovedet – og samtidig forstå, at jeg bare ville være klar. Ikke af frygt, men af omtanke.

Så fik jeg det lært.

Har du gjort dig tanker om HVIS?