Jeg glæder mig over at kunne byde velkommen til en ny gæsteskribent her på 70plus.dk.
Fie Adamas skriver med varme, klogskab og poesi om venskaber, forskelligheder og det magiske støv, vi selv kan drysse ud over hverdagen.
Det er en stor fornøjelse at dele hendes ord her – og jeg håber, du vil læse dem med samme glæde, som jeg gør.
Øde øer, venskaber og magisk støv
Jeg har en veninde, der siger: ”Hvis jeg nogensinde strander på en øde ø og må tage én person med – så er det dig.”
Kæmpe kompliment! Men… hvorfor siger hun det egentlig?
Min veninde er nemlig selv et menneske med de skønneste egenskaber: positiv, begavet, morsom – og samtidig praktisk på den helt uundværlige måde. Hvis et IKEA-møbel en tidlig morgen får mig til at bande og sukke, ringer jeg til hende.
”Jeg kommer lige over,” svarer hun – og fem minutter senere står hun i døråbningen, nærmest i pyjamas, klar til kamp med skruetrækkeren.
Hun er den praktiske. Jeg er hende, der tænder lys, laver kaffe og skaber stemningen.
Og så er vi tilbage på den øde ø: Hun siger, at når alt virker håbløst, så finder jeg muligheder og iscenesætter oplevelser. Med andre ord: hun kan bygge tømmerflåden, jeg kan arrangere solnedgangen.
Det er nok derfor, vi fungerer så godt. For de bedste venskaber opstår dér, hvor forskellighederne supplerer hinanden.
Jeg ser nogle gange par og venner, der ligner hinanden som tvillinger: ”Vi synes…”, siger de i kor, mens de trisser ned ad gaden i matchende islandske sweaters. Sødt? Ja. Men også … for meget. For vi kan jo ikke – og skal ikke – finde alt i én person.
Det er hele idéen med et venne-netværk:
Én deler dine læseinteresser. En anden nørkler med dig i haven. En tredje laver de skønneste måltider med dig. En fjerde er din indre samvittighed. Og så er der selvfølgelig den femte – skæv, larmende og herlig uforudsigelig. Samlet bliver de til en helhed.
I parforholdet er det det samme: man får (forhåbentlig) de fundamentale værdier, men man får aldrig hele pakken. Og godt det samme.
Livet 70+
Når man befinder sig på 70+ siden af livet, har man oplevet det meste. Det, man måske ikke længere kan i fysisk kunnen, findes i hovedet – i erfaringerne. Man overskuer situationer lynhurtigt, kender næsten altid resultatet på forhånd, og ens menneskebedømmelse er skarp som et barberblad.
I gamle kulturer søgte man råd hos de ældre. Man respekterede dem. De var samfundets kloge.
I dag kan man som 70+er til tider føle sig usynlig. ”Besynderligt,” tænker man. ”Ved de ikke, hvem jeg er?”
Men netop derfor bliver vores egen iscenesættelse vigtig. Vi kan vælge ingredienserne i vores hverdag: indhold, skønhed, oplevelser. Lyssætning, farver, dufte, samtaler. Lidt som at ryste posen – og så drysse magisk støv ud over øjeblikket.
Oplevelser som værdi
Mit oplevelsesgen er stærkt. Jeg rejser for at møde mennesker, for at forstå, hvordan de lever, og for at skabe venskaber på tværs af alder, farve, religion og køn. Det har givet mig en indre rigdom – og gjort verden mindre og mere overskuelig.
Jeg tror på det positive og det gode, krydret med mine egne ingredienser. Derfor ser jeg 70+ som en rigdom.
Man har posen fuld af magisk støv – og hverdagen bliver aldrig helt almindelig.
Skrevet af
Fie Adamas
Adamas Events
