Et mærkeligt navn for så smuk en blomst – julekaktus.

Egentlig er den slet ikke en kaktus, som dem vi forbinder med ørken og torne. Dens botaniske navn er Schlumbergera, og den stammer fra Brasiliens fugtige regnskove, hvor den vokser på træer og klipper – langt fra sand, torne og hede.

Den har fået sit danske navn, fordi den blomstrer netop omkring jul. Midt i årets mørkeste tid folder den sig ud med blomster, der næsten virker for overdådige til årstiden. Måske er det derfor, den har fået lov at blive hos os gennem generationer.

Min bedstemor havde julekaktus med lyserøde blomster. Den blev min og blomstrede i mange år efter hendes død. Farverne passede ikke altid ind i mine røde julestuer – men vi holdt sammen.

Først mange år senere tog vi afsked.

Den julekaktus, jeg har nu, er ny. Jeg købte den i år. Men hver gang jeg ser en julekaktus, følger minderne med.

Julekaktussen er ikke sart, men den kræver respekt. Den vil ikke flyttes for meget rundt. Den vil have ro. Og når betingelserne er rigtige, kvitterer den – stille og overdådigt – med blomstring, netop når vi har mest brug for den.

Måske er det derfor, den bliver ved med at komme tilbage i vores liv.

Har du også en julekaktus, som giver dig minder?