(…og jeg er ret sikker på, at det ikke var for at stå og stirre på en dørkarm)

Der sker noget med hjernen. Den har stadig en masse at byde på – erfaring, indsigt, refleksion – men den har også fået en lidt egenrådig karakter med årene.

Som forleden, da jeg rejste mig med et klart formål: Jeg skulle hente noget i stuen.

Jeg gik målrettet derind.

Stillede mig midt i rummet.

Og …

Intet.

Hjernen havde trukket stikket. Der var ingen ledetråd, ingen svag duft af intention – bare stilhed. Som om den sagde: “Du må selv finde ud af det. Jeg tager lige fem minutter.”

Så der stod jeg.

Og tænkte: “Nå. Jeg kunne jo… kigge på stuebordet? Nej… det var vist ikke dét.”

“Skulle jeg have min telefon? Måske… men jeg har den jo i hånden.”

Det endte, som det ofte gør: Jeg gik tilbage, hvor jeg kom fra – og så ind i stuen igen.

Hjernen havde åbenbart fået lidt ekstra tid, og ud af det blå vidste jeg det: en kuglepen

Det var det, jeg ledte efter.

Det er jo ikke dramatisk. Ikke farligt. Bare lidt … pudsigt. Og ja, det sker oftere nu. Ikke på den skræmmende måde – mere som en slags hjernens indbyggede pauseret-knap. Et tegn på, at vi ikke længere multitasker som 30-årige.

Og egentlig… er det så slemt?

Er det ikke bare livets måde at sige: sæt farten lidt ned – det haster ikke.

Men det forhindrer mig jo ikke i at stå og grine lidt af mig selv, næste gang jeg finder mig selv stirrende ind i køleskabet og tænker: “Hvem åbnede dig – og hvorfor?”

PS: Jeg faldt over en artikel på videnskab.dk – ganske vist fra 2012 – som forklarede, at det faktisk ikke er mig, der roder rundt – det er hjernen. Når vi passerer en døråbning, registrerer hjernen det som et “sceneskift” og slipper det, vi var i gang med. Som i et teater, hvor næste scene kræver ny opmærksomhed. Så når vi glemmer, hvad vi skulle hente, er det ikke nødvendigvis alder. Det er bare hjernens indbyggede manusforfatter, der rydder tavlen lidt for tidligt.

Der er måske siden kommet nye forklaringer – men jeg kan nu godt lide den her.

Lyder det bekendt – kender du til dette fænomen?