Meget ofte får jeg tilbud på sociale medier om en gratis høreprøve! – Men ved de overhovedet, hvor gammel jeg er? Ved de, at jeg begynder at ane en nedsat hørelse – eller måske endda et egentligt høretab?
Måske skyldes det, at jeg for et par år siden tog en høretest på nettet. Den viste ingen alvorlig hørenedsættelse, men min søn troede ikke på resultatet. Han mente allerede dengang, at jeg ikke kunne høre ordentligt. Så jeg tog en fysisk høreprøve, som bekræftede en ganske almindelig aldersbetinget hørelse.
Siden da er lydstyrken på mit fjernsyn gradvist blevet skruet op. Der er danske film og serier, jeg hverken kan høre eller forstå – men heldigvis har jeg fået en forklaring. Det danske sprog har udviklet sig i en retning, hvor man ikke længere taler langsomt og tydeligt, som f.eks. Danmarks Radios oplæser Henning Skaarup gjorde i sin tid.
Men det er nok ikke hele forklaringen. Jeg har også mistet en del af min høreevne, selvom jeg hverken har arbejdet i støjfyldte miljøer eller været fast gæst til larmende rockkoncerter, hvor blot 2-3 timers eksponering kan give varige høreskader. Nej, jeg er blot blevet +70.
Statistikken taler sit tydelige sprog:
Omkring 300.000 danskere har problemer med hørelsen, det blev der talt om så sent som for en uges tid siden i DR1’s Aftenshow, man mener dog at tallet nærmere er 800.000 – og alligevel er ventetiden på behandling og udredning op til 70 uger! Det er ganske enkelt uacceptabelt.
Halvdelen af alle danskere over 75 år har nedsat hørelse – og det gælder sikkert også mig!
Det gode er, at 90 % af alle høretab kan afhjælpes med høreapparater.
Men jeg føler mig endnu ikke klar til et høreapparat. I stedet har jeg slået undertekster til på danske film, så jeg kan læse det, jeg ikke kan høre.
Men lad os lige stoppe op et øjeblik – for man skal virkelig forstå, hvor stort et handicap det er at miste hørelsen. Det handler ikke kun om at skrue op for lyden på fjernsynet eller bede folk om at gentage sig selv. Det handler om at miste forbindelsen til verden omkring sig. Når man ikke kan høre, bliver samtaler sværere, sociale sammenhænge mere anstrengende, og man risikere langsomt at trække sig fra fælleskabet.
Min kære tyske veninde, +80, har netop fået sit første høreapparat – og hun er lykkelig! Pludselig kan hun igen høre fuglene synge og alle de lyde, hun langsomt havde vænnet sig til at undvære. Hendes ørelæge gav hende et humoristisk billede på, hvornår man virkelig har brug for et høreapparat: “Når du ikke længere kan høre, at du tisser.” Heldigvis kan jeg stadig høre det!
Men én ting får mig til at overveje ikke at vente for længe:
Forskning fra Syddansk Universitet har påvist en sammenhæng mellem aldersrelateret høretab og kognitiv tilbagegang. Studiet antyder, at hvis man effektivt behandler høretab, kan man muligvis reducere risikoen for demens.
Har du allerede hørehjælp – eller overvejer du det?
6 reaktioner
En lille opråb mht til,høreapparater. Du er skriver du ikke klar til disse, hvorfor.?
Hvad er forkert ved at have høreapparater. ?Jeg syntes jeg hørte ude mærket , men har anskaffet mig et par, og det er særdeles skønt, omkostningsfrit (Danmark er jo et “dejligt land” ) glemmer endog fra tid til anden at tage dem af i den jeg skal si e
Så anskaf jer disse, hvis behovet er der, jo tidligere jo bedr3.
Kh
Tak for din kommentar Lone!
Jeg har intet imod hørehjælp, men generelt anbefales høreapparater kun til personer med dokumenteret høretab, der påvirker deres daglige kommunikation og livskvalitet, og jeg ENDNU ikke et dokumenteret høretab 
Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal personer med mistanke om høretab først gennemgå en grundig udredning hos en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme. Denne udredning inkluderer en audiologisk anamnese og relevante høreprøver for at fastslå graden og typen af høretab. På baggrund af disse undersøgelser vurderes det, om der er indikation for høreapparatbehandling.
Jeg er 72 år og har haft høreapparater i 3 år. Primært fordi jeg, når jeg underviser ikke kan høre hvad de studerende siger. Ofte er der 75 studerende i et auditorium og de elsker at sidde længst væk.
Jeg har også en oplevelse af at mange synes at høreapparater er for meget gamle mennesker og stadig tabu belagt. Jeg har en del venner og familie som har svært ved at følge med i en samtale fordi de hører dårligt.
Så min opfordring til alle ældreer at få hørelsen undersøgt, og ikke skamme sig over at have høre apparat
Tak for at du deler din oplevelse – det betyder meget.
Det giver et lille håb at høre, hvordan høreapparater faktisk kan gøre en stor forskel i hverdagen, også i store rum og med mange stemmer på én gang.
Jeg er der ikke helt endnu selv – men som jeg skriver, så nærmer tiden sig nok.
Din opfordring til ikke at vente for længe rammer noget vigtigt. For det handler jo ikke kun om lyd – men om kontakt, nærvær og livskvalitet.
Tak for påmindelsen – og for at tage tabuet ved hornene. Jo flere, der tør tale åbent om det, jo lettere bliver det for os andre at tage næste skridt.
Sammenhængen mellem høretab og cognitive vanskeligheder er fabrikant–guf. Det er kun samvariation, der er ikke nogen kausalitet. Sådan bliver vi gang på gang snydt.
Tak for din kommentar, Knud. Jeg kan godt høre, at der er meget mere videnskabelig nuancering i emnet, end jeg selv kan redegøre for. Mit opslag handlede mest om mine egne oplevelser med høretab i hverdagen – og hvor udfordrende det kan være i sociale sammenhænge. Jeg sætter pris på, at du bringer de større perspektiver ind, for det giver stof til eftertanke