Gråt, hvidt eller farvet hår? Min vej til det naturlige

Der er sagt og skrevet meget om valget mellem gråt, hvidt eller farvet hår, men her vil jeg dele min egen historie.

Jeg blev født med mørkt, krøllet hår og har altid været glad for det – bortset fra nogle teenageår, hvor jeg ihærdigt forsøgte at glatte det ud. Dog var der visse “ulemper” ved at være mørkhåret. For eksempel blev jeg aldrig valgt som Luciabrud – dengang skulle hun være lys. Ironisk nok troede vi, at Luciaoptoget var en svensk tradition, men den historiske Santa Lucia var sicilianer og næppe blond.

De første grå hår og begyndelsen på farvningen

Mine første grå hår dukkede op allerede i 30’erne, og jeg begyndte at få smukke striber i op til tre forskellige røde nuancer. Det fortsatte i mange år, men efterhånden blev det både tidskrævende og dyrt. Først skulle hovedbunden farves, derefter striberne. Til sidst droppede jeg striberne og farvede kun bunden.

Af og til spurgte jeg mine frisører, om jeg skulle stoppe med at farve håret, men svaret var altid det samme: “Ih nej, det vil få dig til at se meget ældre ud!” Hvis jeg skal være helt ærlig, var jeg nok mest ude efter netop den bekræftelse – vi kender jo alle udsagnet: “Gråt hår gør dig mindst 10 år ældre.” Så jeg fortsatte.

Corona og hjemmefarvning

Under coronanedlukningen var jeg – som mange andre – tvunget til at farve mit hår derhjemme. Men jeg kunne ikke klare det alene. Mit hår var mellemlangt, og jeg ville ikke farve det hele. Så min mand blev oplært i kunsten at farve hovedbunden – bevæbnet med plastikhandsker, spidskam og pensel. Jeg er ikke sikker på, at han syntes, det var verdens sjoveste opgave, men han gjorde det. Mange gange.

Jeg kunne have brugt denne periode til at lade mit hår vokse ud og blive naturligt gråt eller hvidt, men jeg var ikke klar. Det blev jeg først to år senere.

Fra farvet til gråt – en planlagt overgang

Pludselig vidste jeg, at det var tid til forandring. Jeg ville stoppe med at farve mit hår. Da jeg fortalte det til min svigerdatter, sendte hun straks billeder af kendte kvinder med smukt gråt eller hvidt hår.

Dagen efter, da jeg sad i frisørstolen til min sædvanlige bundfarvning, sagde jeg: “Jeg vil ikke farves mere – nu må du finde en plan, så overgangen bliver så smertefri som muligt.”

Jeg var ikke klar til at klippe håret helt kort, selvom det ville have forkortet processen. Min frisør foreslog en gradvis affarvning i striber – en løsning, jeg sagtens kunne leve med.

Reaktioner fra omverdenen

Forandringen var tydelig med det samme, og reaktionerne lod ikke vente på sig. Nogle gange blev jeg endda selv overrasket over mit spejlbillede – som om jeg så en fremmed.

Jeg har aldrig fået så mange kommentarer på mit hår som i denne periode – de fleste positive, for folk siger jo sjældent noget, hvis de ikke synes, det er pænt. Dog var der enkelte, især kvinder, som aldrig kunne drømme om at droppe hårfarvningen. Det forstår jeg godt – jeg ved jo, hvor lang tid det tog for mig at tage beslutningen.

En ulempe ved affarvningen var, at de stribede partier fik et gulligt skær – ikke særlig kønt. Blå shampoo hjalp lidt, men det krævede også mange klipninger, før de gamle farver var helt væk.

Endelig naturlig – og glad for det!

Nu, to år senere, er processen fuldført. Mit hår er faktisk længere, end da jeg begyndte, og summa summarum – jeg er vildt glad for mit grå/hvide hår! Det er sundere, stærkere og, sjovt nok, begyndt at krølle mere. Eller rettere sagt: De farvede hårspidser var så tørre, at de uden hjælp fra børste eller krøllejern mest af alt lignede en kost.

Så nu er spørgsmålet: Hvor er du i processen – gråt hår eller farvet hår? 😊