En dag i Spanien lavede jeg absolut ingenting.
Jeg sad på terrassen og så op.
Over mig havde et utal af mursejlere travlt med deres eget liv.
Jeg fik fornemmelsen af, at de opdagede, at jeg sad og betragtede – og beundrede – dem. Som om de kom lidt tættere på, fløj lidt lavere og viste endnu flere elegante flyvemanøvrer.
Selvfølgelig gjorde de ikke det.
Men sådan føltes det.
Jeg har set mursejlere hver eneste sommer i årevis. Beundret deres fart, deres præcision og deres næsten legende lethed.
Men hvorfor har ingen fortalt mig, at de tilbringer næsten hele deres liv i luften? At de spiser og drikker, mens de flyver. Og at de under de lange flyvninger kan lade den ene hjernehalvdel hvile, mens den anden holder kursen – med det ene øje åbent.
Det fascinerer mig. Men måske er det netop det, jeg ikke ved, der optager mig mest.
Måske er det netop en af de største glæder ved at blive ældre. Ikke at vide det hele – men stadig kunne undre sig. Stadig opdage noget nyt. Stadig mærke den barnlige nysgerrighed. Den følger heldigvis ikke med dåbsattesten.
For mursejlerne lærte mig egentlig ikke kun noget om fugle.
De mindede mig om, at verden stadig er fuld af ting, som venter på at blive opdaget.
2 reaktioner
Jeg har dem også – men det er nok, fordi der kun er syv kilometer imellem os.
Det ser næsten ud, som om de leger, men det gør de nok ikke. De jager myg og andre små insekter, som de fanger direkte i luften.
Men hvor er de lige nu? Midt på dagen er det så varmt, at luftstrømmene (termikken) løfter insekterne højt op i luften, og mursejlerne følger naturligvis efter. Om lidt kommer de tilbage, og så begynder luftshowet igen.
Vidste du i øvrigt, at mursejlere i nogle tilfælde også kan parre sig i luften – uden at lande? Det er sgu da luftakrobatik der vil noget.
Tak, kære Peter. Det fik jeg også at vide, da jeg læste om mursejlerne. 😊
Nu må du vinke til dem, når de om lidt kommer tilbage – og hilse dem fra mig. Jeg er jo tilbage i Danmark, og lige her er der desværre ingen mursejlere.