Det råd får man ofte, når debatten på nettet bliver grov. Og jeg forstår godt, hvorfor det gives. Nogle kommentarer er så hadefulde, at man næsten mister troen på almindelig anstændighed.
Men jeg er ikke sikker på, at jeg vil lade være med at læse dem.
Ikke fordi jeg nyder det. Tværtimod. Men fordi kommentarerne fortæller noget om den tid, vi lever i. De viser en tone, som efterhånden er blevet en del af vores offentlige samtale.
Indimellem klikker jeg mig videre til profilen bag ordene. Hvis det da ikke er en falsk profil.
Ofte møder jeg et menneske med et tilsyneladende helt almindeligt liv. Familie, feriebilleder, fødselsdage, måske en hund eller en hobby.
Det er ikke de grove ord alene, der fascinerer mig. Det er mennesket bag dem.
Hvad er det, der får et menneske til at skrive ting på en skærm, som det sandsynligvis aldrig ville sige til et andet menneske over et bord?
Jeg læser ikke kommentarerne for at blive vred. Jeg læser dem for at forstå.
Ikke nødvendigvis den enkelte person, men den kultur vi er ved at skabe. En kultur, hvor mennesker reduceres til fjendebilleder, og hvor den almindelige høflighed synes at være under pres.
Det bekymrer mig mere end de enkelte grove ord.
For ordene forsvinder hurtigt.
Men tonen bliver hængende.
2 reaktioner
Jeg gør det samme som dig, og undrer mig også. Netop fordi mennesket bag de ofte meget primitive og hadefulde ord, ligner en der kunne være en nabo.
Selvfølgelig er sandsynligheden for at en profil afspejler et “lorteliv” nok lille – men alligevel. Ofte får jeg lyst til at anmode om et venskab – bare for at finde ud af hvad der fik den pågældende til at skrive en grim kommentar. Men jeg har endnu ikke gjort det.
Netop fordi de ser helt almindelige ud. Og så alligevel ikke. Det næste er fordomme.
For mange af dem er mænd – to kategorier, yngre let overvægtige og yngre glatte cbs typer.
Kvinderne er meget sværere at putte i kasser, for det er ofte festbilleder eller mormor billeder, og de er svære at afkode.
Tilbage til udgangspunktet og glem fordomme. Hvem er de – disse vrede mennesker.
Mange kan ikke stave – de matcher så en gruppe politikerne taler o, nemlig mennesker der hvert år afslutter folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne.
Jeg tror at det er her vi nærmer os en fællesnævner.
Og vi nærmer os det sted hvor sammenhængskraften knækker over.
Den gruppe har været der i årevis og vokser år for år.
Indtil videre tales der om det, men ingen gør noget for alvor.
Politikerne udnytter den oveni købet, ved at udpege en prügelknabe gruppe, så alle har nogen at hælde frustrationerne ud over.
Hvad kan vi ældre gøre her ?
Kære Wiebke.
Tak for din kommentar og dine tanker.
Jeg ved ikke, om der findes én fælles forklaring, eller om vi kan sætte bestemte mennesker i bestemte kasser. Vrede og hårde ord kan desværre komme fra mange forskellige steder.
Men dit spørgsmål er vigtigt: Hvad kan vi ældre gøre?
Måske ikke så meget i det store billede – men måske mere, end vi selv tror, i det små. Vi kan insistere på en ordentlig tone, også når vi er uenige. Vi kan lytte, spørge og forsøge at forstå, før vi dømmer. Og vi kan være med til at vise, at respekt og almindelig høflighed ikke er gammeldags værdier, men noget et samfund stadig har brug for.
Det er i hvert fald mit håb, at vi med vores livserfaring kan bidrage med lidt mere eftertanke og lidt mindre råberi.
Mange hilsner, Lise