Der er dage, hvor jeg føler mig træt, før dagen overhovedet er begyndt.
Ikke fysisk træt – men digitalt.
Teknologien har gjort meget lettere.
Man kan sidde i sin lænestol og ordne næsten alt: betale regninger, bestille togbilletter, reservere teaterpladser og få mad og drikke leveret til døren.
Man behøver ikke længere gå i banken eller stå i kø på posthuset.
Alt ligger lige foran os – hvis altså man forstår systemet.
For sådan er det blevet: ikke hårdt arbejde i fysisk forstand, men et konstant mentalt pres.
Vi skal hele tiden huske, forstå, vælge og bekræfte.
Der er ingen, der siger det direkte, men ofte føles det, som om vi skal bestå en lille eksamen hver gang, vi skal gøre noget, der før var helt enkelt.
Jeg tror, mange af os lever med en form for lavspændt digital stress.
Ikke den, der vælter os omkuld – men den, der stille tærer på overskuddet.
Den, der gør, at vi tager en dyb indånding, inden vi åbner e-Boks.
For hvad venter der nu? Et nyt krav, en opdatering, et dokument, jeg ikke forstår – men alligevel forventes at håndtere.
Digitaliseringen skulle gøre det lettere.
Men for mange af os har den også gjort det mere ensomt.
Tidligere kunne man møde et menneske bag en skranke – en, der kunne forklare, lytte, smile.
I dag skal vi kunne navigere i et system, som ikke tager hensyn til alder, erfaring eller temperament.
Man skal kunne alt, forstå alt – og helst første gang.
Jeg savner den tryghed, der lå i, at et menneske kunne hjælpe, hvis noget gik galt.
For når teknikken svigter, føler jeg mig ikke bare dum – jeg føler mig udenfor.
Digital hjælp bør være et tilbud, ikke et krav.
Der skal stadig være en skranke. Et menneske.
Ikke kun for dem, der ikke kan – men for os, der ikke ønsker at leve hele vores liv gennem skærme.
⸻
Nogle dage længes jeg efter papirets raslen og stemmen i den anden ende af røret.
Ikke fordi jeg vil tilbage – men fordi jeg savner det nærvær, der engang fulgte med.
Skærmen kan meget, men den kan ikke se os i øjnene.
Og måske er det netop dér, det virkelige menneskelige savn begynder.
Hvordan har du det med den digitale hverdag – giver den dig frihed eller mere stress?
4 reaktioner
Det er være en det du skriver.. Man kan vent e i 45 minutter efter at man har trykket 3 til en stor dansk bank… hvis man er heldig og ikke bliver smidt ud, med beskeden .. Undskyld der er en teknisk fejl prøv igen lidt senere.. Lidt senere? min halve dag er allerede gået
Den nye digitale verden “skulle” være brugervenlig og tidssparende, det er desvære lige omvendt. Prøv at forklare dine børnebørn hvad en bankrådgiver er/ var. De vil se på dig på samme måde som var det en telefax. Send dokumenter med MitID.. du får en bekræftelse på at dokument er motaget, sætter d|g ned og er glad det lykkedes (efter 3 timer). 3 uger senere får du en besked at din konto vil blive lukket, da “de” ikke har modtaget dokumenter. Hvad skal det ende med.
Kære Peter,
Tak for din kommentar – og ja, du beskriver præcis det digitale absurdteater, som så mange af os står i.
Det, der skulle være tidsbesparende og brugervenligt, ender med at koste både halve dage og fuldt blodtryk.
Man trykker 3 for at komme videre, og så bliver man enten hængende i 45 minutter – eller smidt ud med en “teknisk fejl”, som om det skulle være en lille bagatel.
Det er det jo ikke, når man har siddet klar med alle dokumenter og endelig lykkedes med at sende noget afsted… for så tre uger senere at få at vide, at de alligevel ikke har modtaget det.
Jeg tror, vi er mange, der genkender følelsen:
Man gør alt, hvad der bliver bedt om – og alligevel er det som om systemet lever sit eget liv.
Og du har ret: Prøv at forklare de unge, hvad en bankrådgiver var.
Det lyder som en artefakt fra en svunden tid – på linje med telefaxen, som du så præcist skriver.
Men forskellen er jo, at bankrådgiveren var et menneske, man kunne tale med.
Det er der ikke meget af i dag.
Tak fordi du deler – og fordi du sætter ord på noget, der giver mange af os digitalt stress.
Vi er ikke alene om at kæmpe med “brugervenligheden”.
Kærlig hilsen, Lise
Hallo liebe Lise
… aber manchmal ist mir der digitale Mitarbeiter z.B. einer Arztpraxis doch lieber. Er ist nie gestresst und ist gleichbleibend freundlich!
Letztens geschehen:
Ich benötigte einen Arzttermin und habe eine zeitlang versucht, bis zur Arzthelferin vorzudringen! Keine Chance..Ich wurde immer wieder aus der Leitung geworfen. Ich bin dann kurzentschlossen zur Praxis gefahren und habe mich in die „Schlange“ vor dem Tresen eingereiht. Als ich dann endlich meine Bitte, um einen Termin, vortragen konnte, wurde ich von der gestressten Helferin angefaucht:das geht nur noch telefonisch!! Also nahm ich kurzentschlossen mein Handy heraus und rief sie an. Das hat ihre Laune nicht verbessert – aber kurzfristig für Heiterkeit unter den Mitpatienten gesorgt. Letztendlich habe ich -sehr widerwillig -meinen Termin bekommen. Trotzdem ist mir der persönliche Kontakt wichtig. LG Karin
Liebe Karin,
wie schön, dich hier auf 70plus.dk zu sehen – das hat mich wirklich gefreut! 🌼
Und ja, trotz all des täglichen digitalen Stresses gibt es diese kleinen Wunder: dass wir uns auf diese Weise wiederfinden können, ganz ohne Grenzen und mit automatischer Übersetzung. Das ist die schöne Seite der digitalen Welt.
Deine Geschichte aus der Arztpraxis ist herrlich – und leider so typisch für unsere Zeit.
Man kämpft sich durch die Telefonwarteschleife, wird hinausgeworfen, versucht es wieder… und am Ende ist die menschliche Mitarbeiterin gestresster als jeder digitale Assistent! Da kann man ja fast dankbar sein für die Maschine, die zumindest nicht zurückfaucht. 😉
Dass du dann direkt vor ihr stehst und die Praxis von deinem Handy aus anrufst – großartig! Das hätte ich zu gerne gesehen.
Ein kleiner Moment von Humor in all dem Chaos – und genau das brauchen wir.
Trotzdem gebe ich dir völlig recht: Der persönliche Kontakt ist wichtig. Vielleicht gerade weil die digitale Welt uns manchmal so erschöpft.
Vielen Dank für deine Zeilen – und pass gut auf dich auf, auch im digitalen Dschungel.
Herzliche Grüße,
Lise