Jeg købte nogle økologiske gulerødder i dag.

De så næsten for perfekte ud.

Ens, glatte, orange og uden et eneste rigtigt “livstegn”.

Og måske var det netop derfor, jeg studsede.

For hvordan kan noget være så perfekt og samtidig være naturligt?

Men det mærkelige var egentlig ikke udseendet.

Det var smagen.

Eller rettere manglen på smag.

De smagte næsten ikke af gulerod.

Måske er det dér, forskellen ligger i dag.

At vi har lært at dyrke grøntsager, som kan holde sig længe, transporteres langt og se flotte ud i butikkerne — men hvor noget af sjælen og smagen er forsvundet undervejs.

Jeg tror, mange fra min generation husker gulerødder anderledes:

lidt skæve, med jord på, måske med et hak fra et insekt — men med duft og sødme.

I dag ser naturen ofte mere perfekt ud.

Men måske også mere tavs.

Hvordan har I det med grøntsager, der næsten ikke smager af noget længere?