– et sommerferie-postkort fra hjernens tomgang
Efter 3 ugers pause ville jeg i dag ud at køre i min lille leasede Renault Clio i København.
Den starter – jo tak – men nægter at gå i gear. D, R, N? Ingenting sker. Jeg kender jo mit automatgear. Eller…?
Jeg googler. Jeg trykker. Jeg trækker vejret dybt.
Og bliver mere og mere frustreret. Bilen vil ikke i bakgear – og med mine hænder, der ikke har de store kræfter, bliver det hele lidt tungt. Irritationen stiger. Jeg føler mig nærmest fysisk svigtet af bilen – og lidt af livet.
Til sidst – efter seks automatiske spørgsmål hos leasingselskabet (er du firmakunde? bor du i udlandet? har du åndedræt?) – får jeg ENDELIG en venlig kvinde i røret. Min stemme var desværre lettere spids. Altså: lidt ferieramt og utålmodig.
Hun spørger: “Hvilken bil drejer det sig om?”
Og mens jeg famler med oplysninger og papirer, kigger jeg ned – og ser noget, der ikke burde være der: En tredje pedal.
En kobling.
Altså… bilen har ikke automatgear. Den har manuel gear.
Det er bare mig, der har glemt det.
Jeg undskyldte så godt, jeg kunne, bad hende pænt om at glemme mit opkald – og trådte ned på koblingen, satte i gear og voilà!
Vi – lille bil og jeg – gled gennem Københavns tomme gader (det er jo uge 29).
Hvad skete der? Var hjernen stadig på ferie?
Ja. For det har jeg jo teknisk set været. Tre uger i Spanien med barnebarn og familie. Tre uger bag rattet i min elskede gamle Mercedes – med automatgear. Den er fra 1980’erne, og opfører sig stadig som en dronning.
Men hvordan kunne jeg glemme, at min København-bil har manuel gear?
Måske fordi jeg hvert år lige skal vænne mig til den nye leasingbil.
Måske fordi det er 60 år siden, jeg tog mit kørekort i en bil med netop tre pedaler.
Måske fordi vi alle sammen glemmer noget indimellem – og fordi moderne teknik (og feriemode) ikke altid spiller sammen med virkeligheden.
Men det her var jo ikke sådan en!
Konklusion:
Når man ikke kan få bilen i gear, kan det være fordi… man har glemt, den har et.
Og dét må man godt grine lidt af bagefter.
8 reaktioner
Ha! Ha! Er sikker på at den søde kvinde har fået et godt grin.
Jeg har I snart 2 år haft elbil, jeg kan da allerede nu være bekymret for igen at skulle køre med kobling og gearskift 😊😊😊
….JA, denne telefonoplevelse med mig, har bestemt givet grund til STOR latter på hendes kontor!
Velkommen i klubben Søde, den har jeg også prøvet da jeg havde en lånebil. Man føler sig så dum. 😩
TAK kære Grethe – og lige netop fordi jeg følte mig så DUM, ja det var særdeles pinligt, måtte jeg dele min oplevelse!
Dejligt at læse dine oplevelser med en bil fra fortiden. Jeg nyder din udtryksform – jeg kan se dit smil på læben og dit glimt i øjet – herligt🌹
Jeg har nemt ved at se dine reaktioner for mig. Min yngste søn tog sit kørekort i Connecticut og da han kom hjem, skulle han naturligvis køre i vores bil (manuelt gear) med mig på passagersædet, Det var de første par gange en morsom og af og til noget humpet oplevelse.🧑🏻🌾
det var SÅ pinligt…manuelt gear er jo næsten blevet et håndværk, vi skal pudse af en gang imellem – og i mit tilfælde åbenbart også huske, at det overhovedet findes.
Jeg er årgang 1942 og fik først en bil med automatgear for 6 år siden. En behjertet nabo kørte 2 ture med mig, og så kunne jeg glæde mig over valget.
Året efter besøgte jeg en af niecerne, som havde fået opereret sin højre arm, og jeg skulle køre hendes bil uden automatgear.
Intet problem, troede jeg, for jeg havde kørt med manuel gear siden jeg 18 år gammel fik mit kørekort.
Men ak og ve, automatgear vænner man sig alt for hurtigt til, og den køretur tales der endnu om i familien, for den færdighed, som jeg var sikker på sad i kroppen var det virkelig en prøvelse at genoplive.
Al respekt, at du kan skifte uden problemer.
Til gengæld har jeg moret mig over min godt 6 år yngre søster, som afslog automatgear til familiens nye bil med begrundelsen:
“ Det har jeg ikke prøvet før”…
Herlig historie – og så genkendelig! Automatgear er jo alt for nemt at vænne sig til. Jeg er sikker på, at din tur med niecen vil blive husket i familien længe – og jeg slipper nok heller ikke for, at min egen oplevelse lever videre! Din søsters bemærkning er simpelthen herlig.